VELKOMMEN
FAIRBANKS GROUP PARTNER LOGIN MEDARBEJDER LOGIN
 
LEDIGE STILLINGER
REKRUTTERINGSPROCES
UOPFORDRET ANSØGNING
PERSONALEPOLITIK
LÆRLINGE- OG ELEVPOLITIK
SPOT PÅ TRIVSEL

rekruteringsproces 
Vores rekrutteringsproces varierer alt efter den aktuelle stilling, men fælles for processen er vores grundighed, åbenhed og professionelle forretningsgang i hele processen.

Rekrutteringsprocessen tager typisk 4-6 uger fra stillingsannoncen er opslået til den rette kandidat er fundet. Processen indeholder 8 trin:

1. Allerede inden for to dage får du en bekræftelse fra vores HR-afdeling

2. HR-afdelingen og den relevante faglige leder læser alle ansøgninger igennem

3. De mest kompetente og relevante medarbejdere bliver ringet op og inviteret til samtale. Vi gennemfører altid samtale med mindst to potentielle kandidater.

4. De udvalgte kandidater får en skriftlig bekræftelse

5. Før samtalen forventer vi, at du forbereder dig – fx ved at gøre dig klart, hvad du forventer af os, og hvad du kan bidrage med i forhold til Hansgaard og den aktuelle stilling

6. I første samtalerunde deltager din fremtidige chef som regel. Målet med samtalen er at få indsigt i dine erfaringer, kvalifikationer og motivation i relation til stillingen. Samtidig er det vigtigt at give dig baggrund for at vurdere, om Hansgaard er den rigtige arbejdsplads for dig. Derfor gør vi vores bedste for at give dig en klar ide om vores kultur, hvem vi er, din fremtidige afdeling, kollegerne og hvordan vi arbejder.

7. I anden samtalerunde møder du igen din fremtidige chef – plus en overordnet leder og en medarbejder fra HR-afdelingen. Her går vi i dybden med dine styrker, hvordan du bedst kan lide at arbejde, dine fremtidsønsker og din personlighed. I særlige tilfælde bruger vi en test som supplement til samtalen. Hvis det er relevant i dit tilfælde, modtager/udfylder/returnerer du inden samtalen testen på mail, og herefter bliver du ringet op af en HR-medarbejder, som giver tilbagemelding, så du har mulighed for at kommentere og korrigere før samtalen.

8. På baggrund af samtalerne vælger vi vores nye medarbejder. Hvis det er dig, får du et telefonopkald og en ansættelseskontrakt, som du underskriver og returnerer til HR-afdelingen. Herefter sender vi en velkomstpakke med informationer om din nye arbejdsplads. Hvis du ikke fik jobbet, får du også en opringning med begrundelse for vores valg.

Vi bestræber os på, at alle ansøgere får et svar (eller statussvar) på deres ansøgning inden for 4-5 uger.

Du er altid velkommen til at ringe til vores HR-afdeling for at høre, hvor langt vi er i processen.