Medarbejdere, der trives, er gladere både på og uden for arbejdspladsen. Og glade medarbejdere er mere engagerede og produktive til gavn for både den enkelte medarbejder, Hansgård gruppen og vores kunder.
Hos Hansgård Gruppen plejer vi medarbejdernes trivsel og indflydelse via:
Struktureret introduktionsforløb
Når du bliver ansat, har vi til tilrettelagt et introprogram, som hurtigt giver dig indsigt i opgaver, værktøjer, kolleger og omgivelser. Hvis du er funktionær, kommer du på en introduktionsdag, hvor du får en overordnet præsentation af Hansgård Gruppen.
Efterudannelse
Alle medarbejdere får løbende tilbud om at udvikle sine faglige og personlige kompetencer via interne og eksterne kurser, erfaringsudveksling og videndeling.
PU samtaler
Som et led i vores ønske om at sikre overensstemmelse mellem medarbejdernes og virksomhedens mål og ønsker, holder alle medarbejdere to gange om året PU-samtale med nærmeste chef. holdes der for alle medarbejdere en til to gange årligt PU samtale.
MTU undersøgelse
En årlig MTU-undersøgelse giver alle medarbejdere mulighed for at påvirke arbejdspladsen. Undersøgelsen indeholder spørgsmål om fx information, motivation, udviklingsmuligheder, samarbejdsklima og eget arbejdsområde. Alle svar samles i en overordnet trivsels-rapport, og hver afdeling gennemgår sit resultat og nedsætter en arbejdsgruppe, som udarbejder en handlingsplan for de punkter, afdelingen skal arbejde med.
Personalegoder
Alle medarbejdere er omfattet af en attraktiv sundhedssikring og har mulighed for at benytte feriefondens boliger i ind- og udland. Desuden får alle et personalefordelskort, der giver rabatter på forskellige arrangementer og i en række danske butikker. |